Til Folketingets uddannelsesudvalg

Geografi i det kommende gymnasium

På baggrund af folkeskoleforliget, hvor faget geografi ikke fik status som prøvefag –trods gode intentioner hos undervisningsministeren, ser vi det som en nødvendighed, at faget har en central plads i ungdomsuddannelserne. Vi skal derfor stærkt anbefale, at geografi forbliver et obligatorisk fag i det fremtidige gymnasium, hvis ikke skolesystemet skal skabe en generation af borgere uden geografisk orientering.

Nedenfor redegør vi for udvalgte kendetegn på nutidens geografifag, som har formået at tilpasse sig de krav, et moderne samfund må stille til faget.

• Geografi er et vigtigt fag, ikke mindst i en tid, hvor man indser behovet for at styrke naturvidenskaben.
• Faget hører i forskningssammenhæng hjemme på det naturvidenskabelige fakultet.
• Geografifaget i gymnasiet er i høj grad naturvidenskabeligt. Til de obligatoriske fagområder hører: globale klimaforhold, klimapåvirkende faktorer, geologiske ressourcer (blandt andet olie, gas og mineraler), teorier om pladetektonik (jordskælv, vulkaner, kontinentaldrift), landskabsdannelse og de processer, der til stadighed ændrer jordoverfladens udseende, havets geografi (herunder udnyttelse af bølge- og tidevandsenergi), naturgrundlaget (særligt jordbunden og nedbøren) som forudsætning for landbrugsproduktion i Jordens forskellige egne.
• Karakteristisk for geografifaget er det, at det naturvidenskabelige udgangspunkt fører frem til en syntese med samfundsvidenskaben. I praksis betyder det, at et emne om energi f.eks. tager udgangspunkt i pladetektonikken, som forklarer dannelsen af olie og naturgas, fortsætter med udvindingen og distributionen og de internationale handelsmønstre og slutter med f.eks. Danmarks energipolitik.
• Geografifaget er studieforberedende, idet fagets metode i høj grad er at arbejde helheds- og sammenhængsorienteret med at belyse komplekse spørgsmål. Viden om omverdenen, herunder menneskets anvendelse af naturressourcerne, og en generel orienterethed om globale forhold betragter vi også som studieforberedende elementer, om end det ikke er møntet på et ganske bestemt studium på de højere læreanstalter.
• Geografifaget er et tidssvarende fag.
• Geografi har taget ny erhvervsrettet teknologi til sig. Satellitteknologien, som har muliggjort anvendelse af satellitbilleder, ikke mindst i forbindelse med vejrprognoser, er blevet en fast bestanddel af geografiundervisningen. Det er også gymnasiegeograferne i Danmark, der har udviklet den pædagogiske anvendelse af satellitteknologien i samarbejde med European Space Agency, bl.a. præsenteret på websiden Eduspace.
• Geografiske Informations Systemer, GIS, som i stor udstrækning benyttes i erhvervslivet, i forskningen og i offentlig planlægning, udvikles af geografer og inddrages i undervisningen. 1/3 af gymnasiegeograferne har i 2002 deltaget i efteruddannelseskurser vedrørende GIS.
• IT har givet nye muligheder i geografifaget og har muliggjort et indholdsmæssigt spring fremad. IT har bl.a. løst tidligere tiders problemer med at tydeliggøre og illustrere tredimensionale fænomener; men animationer viser flot i dag, hvordan lavtryk udvikles, eller hvordan landskabet formes af isen.
• Geografi har taget nye arbejds- og eksamensformer til sig. Særligt projektarbejdet har vundet frem; i indeværende skoleår har 60 skoler valgt at lave forsøg med projektorganiseret undervisning i faget. Blandt flere nye eksamensformer kan fremhæves en temaprøve, hvor eksamensforberedelsen indledningsvis foregår som et teamarbejde, der afløses af individuel opgaveløsning og individuel eksamination.
• Geografis kernestof sikrer, at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med spørgsmål, de finder tidssvarende og vedkommende. Nogle eksempler: Hvordan virker den globale vejrmaskine, og hvilke tegn er der på forstyrrelser i den? Årsager til og konsekvenser af det lave fødselstal i de rige lande? Globaliseringen, dens årsager og udtryk i forskellige lande. Hvordan kan lokaliseringen af det seneste jordskælv forklares geologisk?
• Geografi indgår naturligt i samspil med mange andre fag. Som tidligere nævnt skaber geografi synteser mellem natur- og samfundsvidenskab. Inden for faget kombineres discipliner som naturgrundlag og erhvervsudvikling eller naturkatastrofer og befolkningstæthed; men geografi spiller også naturligt sammen med andre fag som f.eks.
• Biologi                            om landbrug og fiskeri og bæredygtig udnyttelse af naturen
• Historie                          om erhvervsudvikling og befolkningsudvikling
• Samfundsfag                   om globalisering og international arbejdsdeling
• Fysik                              om meteorologi og jordskælv/seismologi
• Sprogfag                         om regionalgeografi og andre kulturer
• Matematik                      om statistisk metode og vækstmodeller

 Hovedbudskabet:

Det er vigtigt, at alle elever i gymnasiet og HF får geografi, så de erhverver sig omverdensforståelse og evne til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og globale miljø- og samfundsforhold.

Vi nærer bekymring for, at de tanker, der i dagspressen har været fremme om at gøre gymnasiet til et fagpakkegymnasium med meget få fællesfag, p.g.a. strukturen vil reducere faget geografi til et meget lille valgfag, som kun få elever på en årgang får på timeplanen. Det er vor opfattelse, at geografifaglig analfabetisme er ligeså skadelig for et moderne samfund som manglende historiebevidsthed.

Vi skal anbefale, at faget geografi medtænkes i rækken af de almendannende og studieforberedende fag, som alle elever skal have i gymnasiet/HF.

Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF