Så er det ved at være sidste frist for tilmelding til Islandskurset. Der er stadig enkelte pladser på kurset.

Nedenfor kan du se kursusannoncen og det foreløbige kursusprogram.

Nærmere oplysninger om kurset og tilmelding til kurset foretages til Hanne Frederiksen: h.frederiksen@eg-gym.dk

 

 

Kursusnr.:

GE.1.9.04

Fag:

Geografi

Arrangør:

Det faglige udvalg i geografi

Titel:

Island – en vulkanø i bevægelse

Kursusform:

Internat

Tid:

Afrejse fredag d.27.08.04 hjemkomst lørdag den 4.09.04

Sted:

Island

Deltagerantal:

18

Kursusledere:

Ellen Habekost og Hanne Frederiksen

Pris:

12.600 inkl. mad. Depositum indbetales ved tilmeldingsfristen udløb.

Tilmelding:

Hanne Frederiksen, Søparken 6, Nødebo, 3480 Fredensborg. tlf. 48482284
E-mail:
h.frederiksen@eg-gym.dk

Tilmeldingsfrist:

Senest d. 2.4.04

Formålet med kurset er at få kendskab til de nyeste teorier om landskabsdannelse, studere de geologiske og geomorfologiske processer i praksis samt få opdateret vores geologiske og pladetektoniske viden så vi på disse områder er blevet efteruddannet i forbindelse med  naturgeografi.

Indhold: Vi skal rundt på Island og se udvalgte geologiske og geomorfologiske  lokaliteter.

Island – en vulkanø i bevægelse.

I uddrag: Vi  skal bl.a. til Videy for at se moberg, søjlebasalt, intrusioner, kysterosion og hævet havbund, smeltevandsaflejringer og erosion, brunkul og resultatet af træplantnings kampagne. Besøge Alcan (aluminiumsværket), et geotermiskværk og et vandkraftværk. Indover højlandsruten Kjölur , skjoldvulkaner, studere gletscher og smeltevandsaflejringer i et aktivt vulkansk miljø.

Akureyri derfra videre til brudzonen, hævet havbund, basaltformationer dannet i vand

Mývatn, Krafla, lava, forkastninger og sprækker. Námafjall højtemperatur geotermisk område, besøg kiselfabrik. Hverfjall (askevulkan) og videre for at se lavaformationer. Jökulsárlon gletscherlagune med kælvende isbjerge hvor vi skal studere glaciale aflejringsprocesser. Måske bliver der tid til en tur i den blå Lagune.

Bemærk der er en del vandreture i programmet. Nogle op til 3 timer for at komme til de geologisk lokaliteter. Overnatning sker på vandrehjem og i hytter med 4 – 6 senge.

 

 

Island – en vulkanø i bevægelse.

Et naturgeografisk kursus i Island

 

1.dag:   Introduktion (i R-vík).

Formiddag: Ekskursion til øen Videy med 2-3 timers vandretur hvor vi bl.a. ser moberg, søjlebasalt, intrusioner, kysterosion og hævet havbund, bagefter kort vandretur op i Ellidaá-ådalen hvor vi bl.a. kan se smeltevandsaflejringer og –erosion, brunkul – samt resultatet af det sidste årtis store træplantningskampagne.

Om eftermiddagen besøg på Naturhistorisk Museum og Nordisk Vulkanologisk Institut.

Aften: Foredrag om Islands geologi.

Overnatning i R-vík.

2.dag:  Geotermisk energi og pladetektonik.

Aluminiumsværket Alcan (rundvisning), geotermisk fjernvarmeværk i Svartsengi (rundvisning), Hveragerdi (drivhusby), (vulkankrateret Kerid), geotermisk fjernvarmeværk i Nesjavellir (rundvisning), Thingvellir (demonstration af en konstruktiv pladegrænse på land).

Overnatning ved Laugarvatnid.

(Evt. besøg på Reykjaviks energiforsyning og/eller Perlan, vi kører også forbi 2 vandkraftværker på vej til Nesjavellir).

3. dag:

Første stop Geysir og Gulfoss.

Dernæst ind over højlandet ad højlandsruten Kjölur, forbi skjoldvulkanen Skjaldbreidur, imellem Langjökull og Hofsjökull med gletcher- og smeltevandsaflejringer i et aktivt vulkansk miljø,

1-2 timers vandretur ved Hveravellir (højtemperatur geotermisk område i et glacialt område) hvis vejr og vejforhold tillader tid til dette.

videre til Varmahlid hvor der overnattes.

4. dag.

Akureyri (kort byvandring),

Tjörnes Brudzone (med hævet havbund og tertiære aflejringer (+ et fuglereservat),

Asbyrgi (stor smeltevandseroderet canyon i basalter fra skjoldvulkanen Theistareikir,

Hljódaklettir (basaltformationer dannet i vand),

Dettifoss (vandfald).

Dagen slutter i Mývatn (Reykjahlíd) hvor vi overnatter.

5. dag.  (Mývatnid rundt).

Krafla (1½-2 timers vandretur – Víti (eksplosionskrater), recente lavaer, sprækker og forkastninger),

Námafjall (højtemperatur geotermisk område med kogende mudderpotter),

besøg på kiselfabrik hvor de udvinder kiselalger fra søen Mývatn),

vandretur (2 timer) op til Hverfjall (askevulkan) og videre til Dimmuborgir (gamle laveformationer),

Skutustadir (pseudokratere).

Overnatte samme sted i Mývatn.

6. dag.

Igennem øde og aridt område (med megen jorderosion) til Egillstadir (stor birkeskov), derfra ned langs de østislandske fjorde med gamle gletchereroderede plareaubasalter til Høfn.

Overnatning i nærheden af Höfn.

7. dag.

Jökulsárlón (gletcherlagune med kælvende isbjerge, evt. sejltur),

Skaftafell (3 timers vandretur i et glacialt miljø op til isranden hvor de glaciale aflejringsproceser kan iagttages direkte),

videre igennem Skeiderársandur (Islands største sandur med enorme mængder af smeltevandsaflejringer fra jøkelløb) til Kirkjubæjarklostur

Overnatning i nærheden af Kirkjubæjarklostur.

8. dag.

ENTEN (og det foreslår jeg, men vejforholdene kan også være afgørende):

Eldgjá (meget lang kraterrække),

Landmannalaugar (1-2 timers vandretur på rhyolitisk lava i højtemperatur geotermisk område), Hekla (3 timers vandretur hvis tid, vej- og vejrforhold tillader dette),

Gunnarsholt ved Hella (Statens Planteforsøgscenter for bekæmpelse af jorderosion),

Burfellsstød (vandkraftværk),

Den blå Lagune, Keflavik.

ELLER:

Syd om Mýrdalsjökull,  forbi Vík i Mýrdal,

Dýrholaey (med fuglereservat, mange søpapegøjer),

Skógafoss,

Thorsmörk (3 timers vandretur i glacialt miljø, flere muligheder),

Hvolsvöllur (Sagacenter),

Gunnarsholt i Hella (Statens planteforsøgscenter hvor der bl.a. forskes i revegetation af jorderosionsramte områder),

Den blå Lagune, Keflavík.

 

Afrejse med et sent aftenfly.