Referater fra medlemsmøderne april 2001

Odense - Haderslev - Vesterbro - Aalborg - Slagelse

ODENSE 2. april 2001

Tilstede: 9 + PerS og GH. 

Oplæg som på mødet i Middelfart. Derefter rimeligt livlig debat.

Der er ikke nogen uenighed om den grundlæggende opfattelse af faget, så præcist som det bliver formuleret. Geografi er et ”syntesefag”. Ikke af andre fag eller videnskaber, - et residualfag, så faget kunne reduceres til en sum af hvad andre laver.  Men fordi vores udgangspunkt er i den reale omverden som er kompleks og i sig selv ”syntetiseret”. Vi må holde fast i kompleksiteten. Vores kortanalyse kan ikke reduceres til matematiske teknikker, - ligesom der er andre der beskæftiger sig med natur-kulturforholdet, men ikke så komplekst og med en rumlig dimension. Men det er nødvendigt at vi finder ud af at konkretisere/kvalificere/præcisere vores syntese/komplekse anskuelsesmetode.

Bæredygtighed må ind i forbindelse med kompetencebeskrivelsen. Den afsluttende komplekse analyse af miljøspørgsmål, byggende på et vidensniveau.

Også ”globalisering” men det er lidt diffust, - uklart. Og er det ikke en underafdeling af ”internationale relationer”?

Færdigheder: kortlæsning; billedlæsning (mange og mange forskellige slags)

Metoder: kredsløbsbetragtninger. Feltarbejde (vigtigt: den komplekse omverden!)

Kompetencer: at kunne strukturere viden. At kunne deltage i den demokratiske debat.

Vidensområder:

Vigtige:

• Materialestrømme: pladetektonik eller jordbundslære eller landskabsdannelse eller…..

• Klima

• Demografi

• Produktion

• Internationale relationer

Næstvigtige:

Bylandskabsdannelse (proces)                  

PerS 5apr01

Referat af debatmøde den 5/4 – 01 på Haderslev Katedralskole

Kernefaglighed i geografi

Til stede var 9 geografilærere fra Haderslev, Ribe, Vejen og Sønderborg samt GH, LWO og AM.

GH´s oplæg om baggrunden for debatten affødte en del spørgsmål om geografis udvikling og samarbejdsmuligheder med andre fag. At pakke fagene i bundter – såkaldte fagpakker – bliver indsatsområde i de kommende år.

Der fulgte nu en diskussion af geografi i gymnasiet. Geografi er obligatorisk almendannelse. Gymnasiet er den eneste ungdomsuddannelse hvor geografi  er obligatorisk  og grunddisciplinerne demografi, klima, region er i orden til dette formål. Bekendtgørelsens kategori ”et dansk erhverv” – hvorfor skal den være der ? GH: Dansk erhvervsstof har ændret ordlyd i bekendtgørelsen så kategorien nu er mere bred og tager hensyn til jobbenes immaterielle karakter. Det lukker op for en anden måde at tænke erhverv og produktion på. Det er geografis inderste væsen hvordan jorden udnyttes – samspil mellem natur og mennesker – derfor er produktionen et centralt geografisk område. Dansk erhvervsliv kan ikke forstå hvis vi ikke beskæftiger os med det, alle elever i gymnasiet lærer noget om dansk erhvervsliv her.

Grundbøgerne i geografi ligner hinanden meget. Med al den aktualitet som kan bringes ind i geografiundervisningen – er det så nødvendigt at begrunde geografi som fag? Kan man ikke bruge aktualiteten til at profilere geografi ? Der var en bred opfattelse af at den nuværende bekendtgørelse opleves som en spændetrøje, muligheden for at forfølge en ”kæphest” er meget lille. Princippet ”det nødvendige og det tilstrækkelige” er en måde at opfylde bekendtgørelsens krav på. Hertil blev indvendt at overblikket  ofte går tabt med de mange emner og at eleverne ikke oplever sammen-hæng. Dansk  landbrug blev nævnt som et godt emne til at kombinere flere discipliner. Skal man så gennemgå dansk landbrug fordi det opfylder mange discipliner eller fordi det er et centralt dansk erhverv? Vindmølleindustrien kan bruges i stedet for dansk landbrug.

Et forslag til forsøg med  en fagpakke med geografi, samfundsfag og engelsk  i 3.g blev frem-lagt. Ideen bag forsøget er at eleverne skal vælge geografi som et positivt tilvalg, målgruppen er de samfundsmæssigt engagerede elever og emner kunne fx være regionale eksempler, verdenshandel, produktion, græsrodsbevægelser som NGO´er, Attac. Nu gik diskussionen på om det skulle være muligt at løsne  kravene til den naturvidenskabelige del af geografi. Det blev hurtigt klart at relationen natur-samfund er meget grundlæggende i geografi og svær at vige bort fra. Er geografi det eneste fag i gymnasiet som har denne samfunds-natur dimension? Er argumentet stærkt nok til at profilere geografi ? Biologi har også natur- samfunds dimension, men er det i samme omfang?

Diskussionen forgik som en rundbordssamtale og var ret livlig  – især spørgsmålet om hvor stor en del naturstoffet skal fylde i geografi og  fagpakken med samfundsfag gav anledning til debat.  Skal man for enhver pris holde fast i en faglig disciplin eller skal man gå efter hvad eleverne vil vælge? Vi var enige om at det er vigtigt at finde  nøgleord som tydeligt markerer hvad der er geografi i forhold til andre fag, fx relationen natur-samfund, rumlig variation, og at det er vigtigt at formulere dem i et sprog så politikere, embedsmænd og andre uden for gymnasieverdenen kan se meningen med  geografi. 

Ref.: Anne Moestrup

Referatet af Debatmødet på Vesterbro Enkeltfags HF, den 26. april 2001, kl. 15-18.

20 deltagere

Grethe indledte med en gennemgang af sit oplæg til kernefaglighed. Herefter blev der tilkendegivet følgende meninger/holdninger:

• -         Kortene kendetegner geografi  (-lokalet). En geograf færdes i naturen og bruger kort.

• -         Vi glemmer at promovere faget. Syntesen kendetegner faget. Globalisering er vigtig at få med i syntetiseringen.

• -         Projektarbejde vil kendetegne faget i fremtiden. Det aktuelle og den rummelige dimension karakteriserer faget. Det er vigtigt at komme ud at se/opleve. De unge har mistet nysgerrigheden; den skal genskabes.

• -         Den geografiske kernefaglighed ligger i følgende fire problemfelter: Miljøproblemer, etniske konflikter, udviklingsproblemer og planlægningsproblemer. Metoden til at afdække problemfelterne er: observation af virkeligheden og kortstudier; vi skal bruge naturvidenskaben; vi skal have det dynamiske ind når det drejer sig om naturgeografien.

• -         Vi skal være bange for at få for meget med (i kernefagligheden); f.eks. hører etniske problemstillinger ikke med. Det er vigtigere at få den regionale analyse med. Læg vægten på det almene og sammenhængen mellem natur og samfund.

• -         Vi behandler de konkrete problemstillinger og ser hvordan de hænger sammen; hvilke sammenhænge der er. Det er ikke en konstrueret virkelighed. Det der tænder er, at der kan ses sammenhænge. De fire geografiske mål er stadigvæk gode (efter 20 år). Det er fint at fagbilaget er så rummelig; så det passer til den enkelte lærer.

• -         De internationale relationer må gerne følges op med globalisering med fare for at det ikke er aktuelt om flere år.

• -         Det er fint med projektarbejde; men det må højest fylde 25 % af tiden. Det er godt til at afveksle undervisningen.

• -         Fagpakker er måske løsningen på at der er for mange fag i fagrækken.

• -         Opfordring til bestyrelsen om at gøre sig nogle taktiske overvejelser i forbindelse med de kommende reformer. Hvad mener ministeren om faget geografi? Hvilke bud/planer har de andre fag på med reformerne?

• -         Vi er nød til at beskrive, hvad det er for en substans, som vi skal se på når vi siger: rumlig dimension.  - Vi kan gå ind at forklare et varieret natursyn. Økonomi og økologi hænger sammen.

• -         Vi er gode til at samarbejde; men arbejdsformen skal mere præcist beskrives.

• -         Klassen skal ikke sløjfes. Projektet skal ind i faget/klassen. Bekendtgørelsen er forfærdeligt udpindet. - Det er de opnåede kompetencer ved at have faget, som er de centrale og ikke selve ”fagbilaget”.

• -         Det der optager elever er flygtninge og racisme; her har vi en opgave.

• -         Kan bæredygtighed overhovedet realiseres?

• -         Globalisering er et vigtigt emne. Nord-syd forhold ligeså (politisk geografi).

• -         Vi skal ikke tænke taktisk og vi skal ikke lade os styre af hvad eleverne vil. Det centrale er den rumlige udbredelse, forholdet natur – samfund og produktionen. Vi skal sætte få begreber op. Ej så megen snak om kompetencer. Vi skal slå på: syntese og meget færre ord = en forenkling.

Efter en pause fik vi på tavlen forslag til indsnævring af kernefagligheden til at omhandle:

• 1.      naturvidenskab på en kritisk måde

• 2.      kulturbegrebet

• 3.      empirisk basisk

• 4.      krydsfelt mellem natur- og samfundsvidenskab

Et helt konkret forslag til præcis afgrænsning af kernefagligheden er opstillingen af følgende to (evt. tre) punkter:

• a.       Produktionsbegrebet

• b.      Livsvilkårsbegrebet

• + evt. c.  Menneskets udnyttelse af naturen

Forslagets tre punkter blev betragtet som overordnet i forhold til ”Virkelighedens problemfelter”:

• -         miljøproblemer

• -         etniske konflikter

• -         udviklingsproblemer

• -         planlægningsproblemer

”Virkelighedens problemfelter” (= miljøvidenskaberne) behandles i en rumlig dimension ved hjælp af observation af fænomener, indsamling og bearbejdning af data.

Efter mødet fik jeg følgende tilføjelser til den geografiske kernefaglighed i forhold til ”Virkelighedens problemfelter” er:

• 1.      at kunne observere bestand, tilstand og ændringer ved den naturmæssige, det kulturelle og det samfundsmæssige ”miljø”,

• 2.      at kunne indsamle relevante observationer og bearbejde dem,

• 3.      at kunne tolke informationerne ved hjælp af teorier udviklet inden for geografi eller inden for nabovidenskaberne

Opstillingerne af kernefaglighed fik følgende kommentarer:

• -         Nogen mente at de fire punkter i den eksisterende bekendtgørelse stadig er fyldestgørende til trods for at de er på forskellige niveauer.

• -         Samspillet mellem det lokale og globale er centralt.

• -         Der kan også samarbejdes med andre fag indenfor vores kerneområder.

• -         Geografi kan betragtes som et ”moderfag” for andre fag.

• -         Der blev udtrykt nervøsitet for, at vi er færdige, hvis vi ikke har noget andet at byde på end ”moderdyret”. Det er farligt at kunne samarbejde med alle fag. Det kan indebære en fare for opsplitning af faget.

Mødet blev afsluttet med en snak om forsøgsmuligheder. Grethe orienterede om mulighederne. Se forslagene på geografis hjemmeside.

Referat af geografidebatmøde i Aalborg d. 3. april

 Fremmødte (foruden Grethe, Per og Anette):

Erik Winther Andersen, Flemming Hansen, Torben Hansgård, Arne Sestoft, Erik Bærentzen, Thyge Steffensen, Niels Lauge Jørgensen, Birthe Troelsen, Stig Fuglsbjerg, Lars Senecca?, Dan Glindorf.

Indledning efter sædvane.

Debatresultater:  

Centrale discipliner:                     

• Klimatologi

• Pladetektonik

• Erhverv/humanøkologi

• Demografi

• Internationale/globale relationer, interaktion mellem lande og regioner

Færdigheder:                       

• Holistisk / helhedsforståelse (dog også enkeltheder)

• Overblik

• Synteseforståelse

• Kortlæsningsfærdigheder

Viden:                                 

• Systemviden til forståelse af større komplekse sammenhænge

• Ressourceproblematikken

Kompetencer:                     

• Praktisk omverdensforståelse

• Evne til at tolke dagens avis –geografisk

• Systematik

• Beherskelse af forskellige arbejdsformer

  Generelt set drøftedes begrebet

• discipliner som vejen til kompetencer,

• teori kontra syntese

• fordybelse kontra overblik

referent Anette Nielsen

Referat af Debatmødet på Slagelse Gymnasium og Hf-kursus, den 17.april 2001, kl. 15-18.

14 deltagere

På mødet blev der fremhævet følgende centrale vidensområder:

• -         Produktionen (herunder erhverv), idet den er bindeled mellem det fysiske og samfundsmæssige.

• -         Diskussionen vendte flere gange tilbage til koblingen mellem miljø, ressourcer og produktionen, som værende meget centralt for faget. Begrebet miljø, blev betragtet som  værende fortærsket og for udflydende; men vi kom ikke frem til et bedre udtryk.

• -         Internationale relationer.

• -         Miljøforandringer, herunder klimaforandringer m.m og ressourceforvaltning.

• -         Ressourceudnyttelse med pladetektonik, som et underordnet punkt.

 Centrale færdigheder og evner:

• -         Beherskelse af projektarbejdsformen ( + eksamen?).

• -         Opøvning af en analytisk evne.

• -         Skabe ”overblik over hvordan verden er”.

• -         Opbygge paratviden.

• -         Omverdensforståelse. Omverdenskendskab betragtedes som mindre centralt.

• -         Kortlæsning

• -         Figur- og tabellæsning

Demokratibegrebet betragtedes som mindre centralt for faget.

  Som vigtige metoder/redskaber for faget nævntes:

• -         GIS

• -         Remote sensing

• -         IT

Der var på mødet generel enighed om,

• -         at den nuværende vægtning mellem natur- og kulturstoffet i fagbilaget er vigtig for faget

• -         at den rumlige dimension og ”syntesehelheden” var vigtig til en karakterisering af faget

• -         at det regionale aspekt er vigtig for faget

• -         at levevilkårs beskrivelsen er central for faget

• -         at faget skal være aktuelt

 Vedrørende oplægget til debatmødet, blev der udtrykt bekymring for om begrebet rumlig dimension, ville blive tolket korrekt af  ikke-geografer. Der blev nævnt, at det let ville kunne blive til rummelighed i stedet for!!

Generelt blev der fremhævet, at det er vigtigt, at beskrivelsen/afgrænsningen/formuleringen af faget sker med en sprogbrug, som ikke er spækket med fagtermer, således at også ikke-geografer vil kunne forstå det. – (Få evt. en ikke-geograf til at læse teksten, før en offentligtgørelse.)

Jens K.